Skal din samlever begunstiges på din pensionsordning?

De fleste pensionsselskaber har som standard indsat ”nærmeste pårørende”, som begunstiget på din livsforsikring.


For ordninger, som er oprettet før 1. januar 2008, er din samlever ikke umiddelbart at betragte som dine nærmeste pårørende. Hvorimod din samlever, under visse betingelser, er din nærmeste pårørende på ordninger oprettet efter 1. januar 2008.


Der kan derfor være behov for en individuel begunstigelse – enten fordi du ønsker, at din samlever skal begunstiges, eller hvis du omvendt ikke ønsker, at din samlever skal begunstiges.


Flere pensionsselskaber har ved passiv accept fra forsikringstagerne ændret ’nærmeste pårørende’ definitionen på ordninger etableret før 1. januar 2008, således at også samlevende betragtes som nærmeste pårørende på disse ordninger – men den går ikke, har Højesteret netop bestemt.


Der kan derfor være op til flere samlevende par, som i god tro er af den opfattelse, at de er begunstiget på hinandens pensionsordninger.


Hvis du ønsker at få oplyst, hvem der er begunstiget på din pensionsordning, eller hvis du ønsker at ændre begunstigelsen, skal du kontakte dit pensionsselskab.


Hvis du ønsker at din samlever skal arve dig, er det nødvendigt at oprette testamente. Du er velkommen til at kontakte vores familieretsadvokater på info@BBFadvokater.dk eller 88 77 88 77, hvis du ønsker rådgivning om dette.




Advokatfirmaet Bang / Brorsen & Fogtdal​

Find os​

Nykøbing Falster

Vordingborg

Stege

Næstved

Præstø​

Kontakt os​

​Telefon: +45 8877 8877

E-mail: info@BBFadvokater.dk

CVR: 35868070

Vi er medlem af

              daa_logo_2016_50mm       dfa_logo_rgb       logo_laf_sort       advokat_4425       det-gode-testamente_4428       trygt boskifte 1.pdf