Udsigt til ændrede boafgifter (=arveafgift) og gaveafgift

Socialdemokratiet har i sit oplæg ”økonomisk retfærdighed” varslet en nedsættelse af nugældende boafgifter i de mindre formuende dødsboer og en væsentlig forhøjelse i de formuende dødsboer.

Hvis regeringen gennemfører de foreslåede regler, vil det få store økonomiske konsekvenser, navnlig for dødsboer med større formuer samt ved generationsskifter.

Nedsættelse af boafgiften i de mindre dødsboer:

Efter nugældende regler skal der ikke betales boafgift af de første kr. 295.300, der falder i arv. Denne bundgrænse ønsker socialdemokratiet hævet til kr. 500.000. Dette vil medføre en nedsættelse af boafgiften.


Forhøjelse af boafgiften i de større dødsboer:

Af den arv, der overstiger bundgrænsen, betaler arvinger, som er afdødes nærmeste pårørende en boafgift på 15 %. Socialdemokratiet ønsker denne procentsats forhøjet til 30% for så vidt angår arv over 3 mio. kr.


Fjernere arvinger betaler boafgift med 36,25 %. Ifølge oplægget skal denne stige til 47,5 % af arv over 3 mio. kr.


Forhøjelse af boafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder:

I juni 2017 vedtog folketinget en lov om afgiftslempelse i forbindelse af generationsskifte af familieejede virksomheder. Med lempelsen ønskede regeringen at støtte vækst og beskæftigelse i de mindre og mellemstore familieejede virksomheder samt hjælpe næste generation til en videreførelse af virksomhederne. Dette skete ved at nedsætte den likviditetsmæssige byrde, der ofte følger med et generationsskifte.


Før lovændringen skulle der ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemedlem svares bo- eller gaveafgift med 15 %. 


Med de nye regler blev der indført en trinvis afgiftsnedsættelse, fra 13% i år 2016 til 5 % i år 2020 således:
​ 

  • 2016 og 2017: 13 %
  • 2018 : 7 %
  • 2019 : 6 %
  • 2020 : 5 %


​Socialdemokratiet lægger op til en tilbagerulning
af disse regler, således at der ved generationsskiftet skal betales samme bo- eller gaveafgift som ovenfor anført, nemlig 15 % eller op til 30%.

Gaveafgift:

Samme regulering varsles gennemført for så vidt angår gaveafgifterne.

Hvis reglerne vedtages, må det nok forventes, at reglerne tillægges tilbagevirkende kraft, således at de gælder allerede fra det tidspunkt, hvor lovforslaget fremsættes. Dette vil betyde, at reglerne vil gælde for dødsfald eller overdragelser, der finder sted efter lovforslagets fremsættelse.

Hvad kan du gøre for at spare afgift:

Ejer du en større formue, bør du allerede NU overveje at fremrykke formuens overgang til næste generation ved at give større gaver.


Endvidere bør du NU overveje at fremrykke et evt. generationsskifte.


Kontakt vores arverets- og erhvervsretsadvokater for nærmere rådgivning. 



Advokatfirmaet Bang / Brorsen & Fogtdal​

Find os​

Nykøbing Falster

Vordingborg

Stege

Næstved

Præstø​

Kontakt os​

​Telefon: +45 8877 8877

E-mail: info@BBFadvokater.dk

CVR: 35868070

Vi er medlem af

              daa_logo_2016_50mm       dfa_logo_rgb       logo_laf_sort       advokat_4425       det-gode-testamente_4428       trygt boskifte 1.pdf