”Der er både plads til en aktiv erhvervskarriere med fagligt spændende udfordringer og til familielivet.”
Advokatfuldmægtig Andreas Borring er uddannet jurist fra Århus Universitet i 2012 og har arbejdet som fuldmægtig i Justitsministeriet. Da familien voksede ud af københavnerlejligheden, rykkede han teltpælene op og flyttede til Falster.
Her begyndte han i november 2018 som advokatfuldmægtig hos Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal.
Andreas’ primære arbejdsområder erkonkurs og lejeret.
Foruden at føre civile retssager rådgiver Andreas også flere erhvervsvirksomheder i erhvervsretlige forhold.
Derudover underviser Andreas i faget Erhvervsjura på Handelsskolen (HHX) i Nykøbing Falster.
