VIL DU OGSÅ SIKRE DIG ÅRETS SOMMERFERIE ☀️

Der er for tiden godt gang i salget af sommerhuse og for de fleste mennesker er det at købe fast ejendom en sjælden og vigtig beslutning.

Hos advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal får du professionel juridisk rådgivning i forbindelse med dit sommerhuskøb. ​

Købsaftalen samt de mange medfølgende bilag i form af f.eks. tingbogsattest, servitutter, ejendomsdatarapport, forureningsskema, tilstandsrapport, el-installationsrapport, tilbud om ejerskifteforsikring m.v. kan på mange virke ganske uoverskueligt. Derfor anbefaler vi, at du tager kontakt til en af vores boligadvokater, hvis du overvejer at købe et sommerhus.

Inden du underskriver købsaftalen bør du sikre dig, at der er indsat et advokatforbehold. Advokaten kan herefter annullere handlen uden omkostninger for dig, såfremt der ved gennemgangen af dokumenterne konstateres forhold, som er uhensigtsmæssige for dig som køber.

Hvilke forhold gennemgår advokaten.

Vi vil på et rådgivningsmøde med køber bl.a. gennemgå:

- ​Købsaftalen.

- Tilstands- og el-installationsrapport samt tilbud på ejerskifteforsikring.

- Ejendomsdatarapporten, herunder kontrol af om der er planlagt kloakering, om ejendommen er forurenet, om der er ejendomsskatterestance, om der er uafsluttede byggesager, og om  der er ulovlige olietanke mv.

- Forsikringsforhold.

- Finansiering og skat.

- Servitutter og hæftelser.

- Lokal- og kommuneplaner

- Behovet for testamente, ægtepagt og samejeoverenskomst.

Efter handlens godkendelse bistår vi med den efterfølgende tinglysning af skødet samt udarbejdelse af refusionsopgørelse.

Hvis du overvejer at købe sommerhus eller fast ejendom i øvrigt, er du velkommen til at kontakte vores boligadvokater på tlf. 88 77 88 77. 



Advokatfirmaet Bang / Brorsen & Fogtdal​

Find os​

Nykøbing Falster

Vordingborg

Stege

Næstved

Præstø​

Kontakt os​

​Telefon: +45 8877 8877

E-mail: info@BBFadvokater.dk

CVR: 35868070

Vi er medlem af

              daa_logo_2016_50mm       dfa_logo_rgb       logo_laf_sort       advokat_4425       det-gode-testamente_4428       trygt boskifte 1.pdf