Løbeskader dækkes alligevel af din private ulykkesforsikring

​Højesteret har d. 5. september 2017 ændret landsretsdommen vedrørende løbeskader.


Højesteret har således besluttet, at en meniskskade opstået i forbindelse med en løbetur var omfattet af forsikringspolicernes ulykkesbegreb og dermed dækket af privat ulykkesforsikring.


Private ulykkesforsikringer dækker alene ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.


Højesteret har i dommen udtalt, at definitionen af ulykkestilfælde er bred, og at den blev indført med det sigte at yde en bredere dækning – end hidtil – for pludseligt opståede helbredsforringelser, herunder med det sigte at dække sports- og vridskadetilfælde. Højesteret fandt, at løbeaktivitet må sidestilles med sportsaktiviteter, og at det måtte komme forsikringsselskaberne til skade, at forsikringspolicernes beskrivelse af ulykkesbegrebet var uklar.


Højesteret fastslog på den baggrund, at definitionen på et ulykkestilfælde måtte anses for at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår personskade.


Landsretten var nået til et andet resultat og havde frifundet ulykkesforsikringsselskabet for at skulle dække skaden.


Du er meget velkommen til at kontakte advokat Bendte Vassard på tlf. 88 77 88 77 eller pr. mail: bv@BBFadvokater.dk, hvis du har spørgsmål til dette. 

Advokatfirmaet Bang / Brorsen & Fogtdal​

Find os​

Nykøbing Falster

Vordingborg

Stege

Næstved

Præstø​

Kontakt os​

​Telefon: +45 8877 8877

E-mail: info@BBFadvokater.dk

CVR: 35868070

Vi er medlem af

              daa_logo_2016_50mm       dfa_logo_rgb       logo_laf_sort       advokat_4425       det-gode-testamente_4428       trygt boskifte 1.pdf