Blandt de tolv advokater i Bang / Brorsen & Fogtdal er fem af advokaterne autoriserede bobestyrer. De fem advokater er Elisabeth Eriksen, Annette With Sørensen, Mariann Jørn Hansen, Keld Nørreslet og Bent Ellegård Pedersen. Alle fem advokater er blevet medlem af den nye mærkningsordning ”TRYGT BOSKIFTE”.
Hos Bang / Brorsen & Fogtdal stræber vi altid efter en bobehandling af højeste kvalitet. Vi har derfor med glæde tilmeldt os den nye mærkningsordning som Danske Advokater har etableret.
Mærkningsordningen ”TRYGT BOSKIFTE” bidrager til at kvalitetssikre arbejdet som bobestyrerne udfører.
Med mærkningsordningen forpligter den enkelte bobestyrer sig til at følge nogle konkrete retningslinjer samt til at give arvingerne de oplysninger, der skal til for at skabe overblik over processen i forbindelse med et skifte. Dette sker blandt andet ved, at bobestyreren forpligter sig til at følge en tjekliste, der er udviklet på baggrund af drøftelser mellem justitsministeriet og Danske Advokater.